En Behandling  

 

En Body-sds behandling fokuserer på at skabe gennemstrømning i kroppen. Dette gøres via en avanceret massageteknik, hvor der arbejdes med pulsering, ledfrigørelse og åndedrættet. Behandlingen har altid et kropsligt afsæt, men da vores kroppe og velbefindende hænger uløseligt sammen, vil jeg ofte også inddrage samtaleterapi i behandlingen. 

Regelmæssige Body-sds behandlinger kan genskabe kontakten til kroppens intelligens og forløse både fysisk og psykisk lagrede spændinger.  

  


 

 

En behandling tager altid udgangspunkt i dig! Jeg starter derfor altid med en kort samtale. Derefter starter behandlingen på briksen. Her ligger du i undertøj med et tæppe over dig. Behandlingen varer ca. 45 min

 

Der er en stærk sammenhæng mellem krop og sind. Det betyder, at smerter i det psykiske liv kan skabe problemer i fysikken og omvendt. I behandlingen kombinerer jeg således det kropslige arbejde med samtale. Dog vil behandlingen altid tage afsæt i kroppen, da kroppen ofte er den første til at fortælle os, at noget er galt. 

 

Med behandlingen skabes der gennemstrømning/flow i kroppen. Dvs. blokeringer i kroppen løsnes og kroppen kan derved lettere føre næring ud i hele kroppen. Derved opstår de bedste betingelser for at kroppen selv kan hele sig. Heraf navnet Body Self Development System (Body-sds).

Når der skabes gennemstrømning i kroppen, skabes en øget cellenæring og derved kan ophobninger af syre og affaldsstoffer udspaltes. Det er disse ophobninger som ofte fører til stivhed i muskler og væv, som mange mennesker med overbelastningsskader, statisk arbejde samt stress kender til.

Arbejdet med åndedrættet er vigtigt for at skabe denne gennemstrømning. Et bevidst og korrekt brug af åndedrættet er nødvendigt for at skabe optimal gennemstrømning i kroppen. Yderligere skaber den jordforbindelse, en jordforbindelse som det moderne menneske i dets travlhed ofte har mistet.