5. jan. 2016
AV! Piv!

Jeg vred rundt på min fod, da jeg hoppede ned fra et reb til træning i går. Med det samme nussede jeg foden og gik rundt på den, og trænede forsigtig med, det jeg kunne, resten af timen.

Jeg tog hjem, havde en klient, sørgede for at holde mig i bevægelse. Alt var godt – Jeg kunne mærke min fod ja, men jeg kunne afvikle min gang naturligt og havde en formodning om, at det ikke var værre, end at jeg sagtens kunne komme ud at løbe i dag.

 

… Men jeg tog så grueligt fejl!!

 

Jeg lavede fejlen .. Jeg stoppede med at være i bevægelse!! Jeg havde tre klienter i rap og jeg kunne undervejs mærke, hvordan min fod fik det værre og værre.

Faktisk var det så slemt, at jeg ved min sidste klient ikke kunne skjule, at jeg havde ondt. Jeg haltede voldsomt.

Da hun var gået, overvejede jeg faktisk, om jeg skulle ringe til min mand og få ham til at støtte mig over gårdspladsen!!!

 

Jeg havde SÅ ondt! Jeg var lige ved at tude!

Jeg kunne ikke støtte på min fod. Lagde mig i sofaen med foden oppe, tog smertestillende og en tudekiks.

Ikke en gang det hjalp, kunne næsten ikke være nogle steder for smerter.

 

 

Brugte endda en livline og ringede til en ven, der også er fysioterapeut og fik ham til at bekræfte mig i, at det formentlig bare var en forstuvning.

 

Men hvad pokker var det, der gik galt? Hvordan kunne det gå fra, at jeg troede jeg skulle ud at løbe i dag til, at jeg overhovedet ikke kunne støtte på min fod og måtte aflyse alle mine klienter i dag???

 

Meget simpelt! jeg stoppede med at være i bevægelse!

Samtidig sad og stod jeg op, så tyngdekraften førte en masse væske ned i min fod, så den hævede voldsomt op og det tryk hævelsen gav, gav mig de enorme smerter.

 

Hvad var kuren .. Bevægelse! Hvilket var det, jeg havde allermindst lyst til!!

 

Hvordan pokker bevæger man foden, og endda UDEN SMERTE, når man har så ondt??!!

Jeg gik simpelthen i gang med at nusse foden, med mine hænder bevægede jeg foden i forskellige retninger. Det var meget små bevægelser, for det skulle jo ikke gøre ondt.

Jeg skulle ikke risikere at lave mere vævsskade, og det skulle heller ikke tricke mit nervesystem, så min fod spændte endnu mere op.

Men jeg blev nødt til at bevæge foden, for at få skabt noget gennemstrømning, så hævelsen kunne ”blive skyllet ud” og trykket i foden derved kunne fjernes.

 

Det hjalp! Allerede senere på aftenen kunne jeg støtte lidt på foden, og i dag kan jeg næsten afvikle min gang naturligt.

Min plan i dag er at være skiftevis i bevægelse og få foden op og give den ro.

Jeg har tænkt mig at cykle en tur for at få noget gennemstrømning i foden uden nævneværdig belastning.

Jeg vil give min fod noget behandling, så godt det nu kan lade sig gøre at behandle sig selv.

Jeg vil sørge for at komme op og gå. Og alt sammen vil jeg søge at gøre uden smerte.

 

Jeg er fortrøstningsfuld, har hverken taget tudekiks eller smertestillende i dag og jeg forventer at være på benene og arbejde igen i morgen!

 

Husk: BEVÆGELSE – RO – BEVÆGELSE – RO – BEVÆGELSE – RO, hvis du får en ligende skade ….

--------------------------------------------------------

 

 

 

30. dec. 2015
Godt Nytår!

 

Så gik endnu et år… Det er tid til at gøre status… Det er tiden til nytårsfortsætter …  

Hvordan har dit 2015 været?

Har du lært noget i 2015?

Hvad vil du tage med dig ind i 2016?

Har du nogle nytårsfortsætter?  

 

 

 

 

2015 har været et godt år både privat og professionelt. Der har selvfølgelig været tidspunkter, der har været øv og det er også okay for det er en del af livet. Men overvejende har 2015 været et godt år.  

 

Jeg har aldrig gået så meget op i nytårsfortsætter – Det kan da godt være der var noget med motion og spise sundt, da jeg var ung, men det var aldrig rigtig helhjertet – (Men gælder det ikke i bund og grund for mange nytårsfortsætter, at de ikke er helt helhjertet, men at det er noget ”man” skal til nytår??)

 

I år vil jeg dog komme med nogle nytårsfortsætter. De kan ikke rigtig måles, men de kan MÆRKES om de opfyldes eller ej. Det er et kontinuerligt arbejde, så det vil ikke bare være et 2016 fortsæt, det vil være livslangt, men det bliver forhåbentlig lettere og lettere for mig at efterleve det i takt med jeg bliver bedre og bedre ..  

 

Here it comes…  

 

- Jeg vil drysse glimmer ud over hverdags-dejlige ting .. Hvis min mand siger ”jeg skal nok købe ind”, vil jeg drysse glimmer ud over. Når min mand tager opvasken, vil jeg drysse glimmer ud over, i stedet for at tænke ”det var også på tide”. Hvis mine børn tager ud i bordet vil jeg drysse glimmer ud over, i stedet for at tage det som en selvfølge ..

Glimmer er godt! Vi må godt have dårlige dage, det er en del af livet – men leverpostejdage har aldrig taget skade af lidt glimmer.  

 

- Jeg vil fortsætte med at øve mig i at lukke mine nærmeste ind, -helt ind der hvor der er sårbart.

Det er noget, der aldrig har været nemt for mig. Det har været farligt, tænk hvis jeg blev afvist, blev skubbet væk. Menneskets evige angst for ikke at blive elsket.

Det vilde er, at jeg flere gange har oplevet, at når jeg har vist mit allermest sårbare inderste skrøbelige jeg, er jeg blevet modtaget med dyb kærlighed og er ligeledes blevet lukket ind i andres nøgne sårbarhed.

Jeg kan blive bedre, jeg skal øve mig og jeg skal gang på gang minde mig om at det ikke er farligt og at det ikke behøver at være dramatisk. Men at det faktisk kan gøres stille og roligt. Det vil jeg øve mig på og blive bedre til, for når jeg gør det føler jeg mig hel og fri og elsket!

 

Og med det vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår!!!    

1000 tak for året der gik - 1000 tak for jeres tillid 

 

Det kærligste nytårskram

Inge

 

--------------------------------------------------------

 

 
26. okt. 2015
Jeg var på førstehjælpskursus i weekenden!
 

 

Vidste I at kun omkring 10% overlever et hjertestop uden for hospitalernes fire vægge! For år tilbage var det kun ca. 6%, så der er fremgang, but still...

Og vidste I at der er lavet forsøg, hvor der er figureret en person der har brug for førstehjælp og det er først omkring den 10. person, der går forbi, der faktisk stopper op for at hjælpe!? Faktisk vender nogle om, for at undgå at skulle gå forbi! Og da de bliver spurgt om, hvorfor de ikke hjælper, er svaret igen og igen "Jeg er bange for at gøre noget forkert!"

 

Prøv at høre her! Hvis nogen har brug for førstehjælp KAN DU IKKE GØRE NOGET GALT!
Det eneste du gør galt er, hvis du intet gør!

 

Og vidste I at førstehjælp faktisk er pensum i folkeskolen, men at KUN OMKRING 20% af de danske skoler underviser faktisk børnene i førstehjælp! 

 

Jeg skal ikke gøre mig hellig! Jeg ved ikke, hvordan jeg vil reagere i en krisesituation! Men jeg føler mig klædt på til at komme i en situation, hvor nogle har brug for førstehjælp. Og det har jeg det rigtig godt med!

 

Så for din egen skyld! For din families skyld! For dine venners skyld! For din nabos skyld! For dine medmenneskers skyld! Tag og tag et førstehjælpskursus, det fås faktisk til fornuftig penge mange steder.

Og husk på, at du ikke kan gøre noget galt! Hvis der ligger en med hjertestop, jamen så bare i gang med noget du tænker må være hjerte-lunge-redning .. Du kan ikke gøre noget galt!

 

Det var bare lige det, jeg havde brug for at sige... :)

 

--------------------------------------------------------

 

27. aug. 2015
TILLYKKE! DU ER FOR SEJ! VÆR STOLT!

 

En af mine gode venner har lige gennemført et ultraløb i de franske alper på 119 km.

En vild præstation. Jeg har kunne følge hans løb på facebook og jeg er dybt imponeret.

Det er der også en masse af hans andre venner der har og de har i den grad lovprist ham på facebook. Det har jeg også gjort.

Men det der falder mig i øjnene er kommentarer som ”du er den sejeste jeg kender”….  

 

Han er overhovedet ikke den sejeste jeg kender!  

 

Forstå mig ret... Jeg synes han er mega mega sej, er helt blæst væk over den præstation og er fuld af dyb respekt og fascination over hans bedrift!

Men når det så er sagt … er han stadig ikke den sejeste jeg kender…  

 

I vores samfund bliver vi i den grad målt og vejet på vores meget synlige præstationer ….

Folk er seje, når de har løbet et maraton, et ultraløb. Folk er seje, når de har gennemført en ironman.  

 

Jeg synes folk er aller sejest, når de tør træde ud af deres komfortzone!!!  

 

Min ven har udfordret sin komfortzone i sit løb!  

Men jeg synes du er lige så sej og har lige så stor respekt for :

  • Dig der for første gang nogensinde har meldt dig til et 5 km løb og i den grad er trådt ud af din komfortzone
  • Dig der har mistet og på voldsomste vis er blevet kastet ud af din komfortzone og har fundet tilbage og nyder livet.
  • Dig der på min briks tør give plads til, mærke og give slip på gamle spændinger og traumer.
  • … og jeg kunne blive ved!  

 

Vi er alle unikke … Og præstationer der for nogle kan være piece of cake kan for andre være det vildeste.

Jeg er dybt imponeret og har dyb respekt for DIG som tør bevæge dig ud af din komfortzone.

Om det så er et lille forsigtig skridt eller en kolbøtte ud i det ukendte..

 
TILLYKKE! DU ER FOR SEJ! VÆR STOLT!

 

--------------------------------------------------------

 

 


28. juli 2015

Mit sted!

 

 

Har du et sted, der er dit sted? Et sted hvor du falder helt til ro? Hvor du bare er? Hvor der er trygt og godt?


Jeg har flere steder… Min have, udsigten udover marken fra vores hus, et helt bestemt sted ned til Roskilde Fjord …


Og så har jeg Ærø!

Jeg er vokset op på Ærø, og når jeg skal til Ærø, bruger jeg ofte formuleringen ”at jeg skal hjem til Ærø”.
Det er som om, at når det første syn af Ærø dukker op i horisonten, når jeg dernæst kan se Uhrhoved, Vesterstrand med de små strandhuse, havnen, husene i Ærøskøbing, så falder min puls ned i et lavere leje.  

 

Duften af hav og udsigten ud over vandet giver mig ro. På mine løbeture på Ærø er det ikke ualmindeligt, at jeg undervejs sætter mig ned ved vandet og lader tankerne følge bølgernes vuggen.
Det er ofte her de store tanker kommer til mig. Eller her brikkerne i puslespillet falder på plads, hvis tankemylderet er stukket af med mig.  

 

 

Har du sådan et sted? Måske har du det, men har glemt det i hverdagens trummerum...
Jeg håber du husker at bruge dit sted … Bruge det til bare at være, til at falde til ro, til at være dig …  

Jeg er lige kommet hjem fra Ærø. Det er dejligt at være hjemme i Roskilde igen… Og jeg glæder mig til at komme til (hjem) Ærø igen :)

 

--------------------------------------------------------

 


11. maj 2015

Om skaden der sad mellem MINE ører!

 

Jeg bliver simpelthen nødt til at følge op på mine tidligere indlæg om skader... Jeg fortalte jo, at jeg skulle løbe på Bornholm og at jeg for et par måneder siden slog mit ene knæ voldsomt, så jeg ikke kunne lade være med at være nervøs for, hvordan det skulle gå på Bornholm...

 

Efter jeg var ude at løbe en 30km testtur inden Bornholm blev symptomerne værre.. Ugen efter tog vi til Club La Santa og jeg synes bare ikke jeg restituerede ordentlig ovenpå den løbetur. Og værst af alt, jeg synes, jeg begyndte at få meget voldsomme symptomer på LØBERKNÆ!!! -

F***ck - enhver løbers værste fjende! 

 

Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at jeg var ok. Jeg besluttede at lade være med at løbe, mens vi var dernede og bare lave en masse andet.. Men det blev det ikke bedre af. Til sidst gjorde det ondt bare jeg spillede en gang paddle tennis. Ikke meget ondt, men jeg fik mange hilsner fra mit knæ.

Jeg endte faktisk med ikke at løbe de sidste 12 dage inden løbet.

 

Jeg tog til Bornholm med den indstilling, at jeg ikke gad løbe mig selv i stykker!

Hvis knæet drillede måtte jeg bare stå af efter de første 25km... Vi ankom til Bornholm, stod op kl. L**RT om natten for at stå til start kl. 6 lørdag morgen.. Og gæt lige hvordan det gik... Jeg mærkede INTET til mit knæ! 

 

Jeg løb 50km på det, jeg troede måske var et løberknæ, men som åbenbart var et helt almindeligt sundt velfungerende knæ!

 

Heller ikke efter løbet var der nogle smerter! (jo jo, jeg gik som om jeg havde skidt i bukserne :D , men det var ren muskelømhed og nok meget naturligt efter 50km)

 

Det er skisme da sjovt og tankevækkende og fascinerende...

På trods af, jeg lever af at arbejde med kroppen...

På trods af, jeg er så opmærksom på min krop og dens signaler, stak hjernen af med mig og prøvede på at få mig til at droppe at løbe 50km. Da den fandt ud af, at jeg havde tænkt mig at gøre det alligevel og at det faktisk slet ikke var spor farligt, slappede den af og droppede at bilde mig ind, at der var noget galt... 

 

Og jeg havde igen EN FEST!! 

 

Så hvad vil jeg sige med det .. Jeg vil blot understrege, at smerter ikke behøver betyde, du har en skade. Det behøver ikke betyde, at du skal lade være med at løbe (eller hvad du nu gør). Det kan være hjernen, der stresser.

 

Det kan være skaden sidder mellem ørerne... Det gjorde den på mig!

 

------------------------------------------

 
23. apr. 2015

 

Om skaden der INDTIL VIDERE sidder mellem ørerne! 

 

At blive frikendt fra en skade er ikke det samme som at få fripas til at træne sig selv i hegnet!

 

Har man smerter er det altid hjernen, der siger, "Hey! Gør noget!"

Dette "noget" behøver, som beskrevet i sidste blogindlæg, ikke nødvendigvis at være at stoppe med at træne, men det er en besked om, at man skal gøre noget!

 

Det er her vi skal træne klogt!

Gør det ondt at løbe langt, løb kortere og evt. langsommere.

Gør det ondt at løbe hurtigt, løb langsomt.

Eller gør noget andet.. Cykle, dyrk yoga, svøm..

 

Måske har du trænet for hårdt.

Måske har du ik sovet nok.

Måske spiser du ik ordentligt.

Eller måske handler det om noget helt andet... Oveni spændingen ved at skulle præstere til løbet lige om lidt, er kæresten måske en klaphat, børnene skændes, chefen er en idiot, der er stress på arbejdet..

Faktorer der intet har med dit løb at gøre, påvirker dig, øger dit stressniveau i kroppen og det er her hjernen siger "Stop lige en halv! Nu er det for meget!" og giver dig smerte.

 

Så kig dig omkring, find ud af hvilke knapper, det er der skal skrues på.

Træner du for meget?

Når din krop at restituere?

Sover du?

Spiser du ordentligt og nok?

Er der konflikter i dit liv der skal løses?

 

Faktum er, at reagere du ikke, vil det som lige nu er skaden mellem ørerne, meget sandsynligt pludselige være blevet til en reel skade!

 

(Du erstatter selvfølgelig løb med hvilken som helst sport :) )

 

 

 

15. apr. 2015

Om skaden der sidder mellem ørerne! 

Og nej, her tænker jeg ikke på skaden der pipper ude foran vinduet!!..

Men kender du det, at du kort før et løb eller noget andet vigtigt du har sat dig op til, pludselig bliver skadet eller får ondt?  

 

En af mine klienter, T, skal løbe en halvmaraton om 2 uger. Det er hendes første halvmaraton og hun er spændt og glæder sig rigtig meget. Hun har forberedt sig lige efter bogen, har fulgt et løbeprogram, så hun ikke er gået for hurtigt frem og har suppleret med styrketræning. Men pludselig for et par uger fik hun knæproblemer, så hun ikke har kunne løbe ret meget siden.  

 

Jeg selv oplever lidt det samme for tiden. Jeg skal løbe 50 km på Bornholm d. 2. Maj. Min form er i orden, min teknik er i orden, jeg er stærk. Men for 3 uger siden fik mit knæ et ordentligt stød og siden da har det drillet mig.  

 

Det er interessant at iagtage hvordan sådanne ”skader” ofte opstår kort før et løb, man har sat sig op til.  

Her er det SÅ vigtigt at være sig bevidst om, om det er en egentlig skade eller om det er noget, der foregår mellem ørerne!

Hermed forstået – Er det fordi vi er spændte på løbet, måske ligefrem nervøse, så vores hjerne prøver at slippe for at skulle løbe ved at genere en følelse af smerte? Eller er det en decideret skade?  

Man skal selvfølgelig altid være sikker på, at man ikke har gjort skade på sig selv!! Måske er der faktisk tale om en skade. Konsulter en specialist og få tjekket, om der er noget alvorligt i vejen!  

 

Hvis der ikke kan påvises nogen skade, så gør dig bevidst om, hvilke tanker du gør dig om løbet! Hvorfor har du tilmeldt dig? Er du nervøs? Er du spændt? Hvor ligger dine svagheder? Hvor ligger dine styrker? Hvis du er nervøs, hvad er du nervøs for? Hvad er det værste der kan ske? Hvad er drømmescenariet?

Anerkend alle de tanker der dukker op! For de er der lige meget hvor meget du skubber dem til side!  

 

Sidste år løb jeg også 50km på Bornholm. En uge før fik jeg pludselig et hold i nakken, ud af det blå! Jeg vidste godt, hvad det handlede om!

Jeg var pisse mega monster spændt og nervøs.. Jeg havde aldrig løbet så langt før! Kunne jeg gennemføre? Hvad med de mange højdemeter? Ville jeg blive skadet? Hvordan ville jeg takle det mentalt, når det hele gjorde ondt og der stadig var langt hjem?

Jeg fik min kollega Josefine til at give mig en behandling, hvor jeg slap noget af nervøsiteten og spændtheden og holdet i nakken forsvandt. Og jeg havde en fest på Bornholm!  

 

 

 

Og nu er jeg her så igen! Mit knæ driller! Jeg ved godt, hvad det handler om! Da jeg fik det store stød i knæet, gjorde det mega ondt! Det hævede! Jeg haltede rundt på det! Og min første tanke var selvfølgelig: Fuck! Hvad med Bornholm!

 

Jeg ved, knæet ikke er gået i stykker! Jeg løber på det, og det gør ikke ondt. Men jeg kan mærke det! Og jeg kan ikke lade være med at være nervøs for de mange højdemeter på Bornholm, for de sled godt nok på knæene sidste år.

Jeg er bevidst om, hvad det handler om. Jeg tager de signaler jeg får alvorligt. Jeg anerkender dem.

Men jeg går ikke i panik, for jeg ved, jeg ikke er i stykker!

Jeg giver mit knæ kærlig opmærksomhed, men jeg pyller ikke om det.

Og så tager jeg lige op til min kære kollega Josefine senere i dag :)

 

Det lyder måske lidt fjollet. Men har du smerter (og du vel at mærke IKKE er alvorligt skadet) Så behandle smerterne lige som man behandler et barn..

Vi anerkender barnet! Vi rummer barnet! Vi giver barnet kærlighed og opmærksomhed. Og vi forsøger for guds skyld ikke at pylre om barnet !  

 

Det samme med din krop – Giv den kærlighed opmærksomhed! Anerkend den og dine tanker! Men pak pylleriet væk!

Så skal du nok gennemføre dit løb!

T skal nok gennemføre sit halvmaraton!

Jeg skal nok gennemføre mine 50km på Bornholm – med et smil!  

 

Godt løb derude … Og husk selvom du ikke har et løb, du har sat dig op til, så gælder reglerne stadig.. Giv din krop kærlig opmærksomhed, så får den det meget bedre ;)    

 

 ---------------------------------------------------------------

 

1. dec. 2014

1 - 2 - 3 - HYG!

 

Så skriver vi 1. December. Endnu en gang er vi kommet ind i julemåneden med alt hvad den bringer af nisser, julebag, juledekorationer. Alen lange to-do-lister fordi vi skal jo sørge for at julehygge – og det kan ikke gøres uden hjemmebagte småkager og kravlenisser i vinduerne!

Og vi skal jule-klippe-klistre og vi skal lege pakkeleg og vi skal i skoven og samle ind til juledekorationer og vi skal lave dekorationer og vi skal hygge…

 

1 – 2 – 3 - HYG!!!!
For det er NU vi skal hygge! Ellers når vi det ikke inden juleaften!! Og derefter er det for sent!!??!!!

(og det hele skal selvfølgelig akkompagneres med frygtelig julemusik, fordi DET ER SÅ HYGGELIGT!! )

 

 

Jeg elsker julen… Jeg elsker at julehygge… Og jeg vil nå det hele!!..

Jeg kan på ingen måde se mig fri for at ville lave juledekorationer, julebage, jule-klippe-klistre, lege julenisse for børnene, pynte op, se juletræet blive tændt på torvet, køre i juletog, lave konfekt, der skal julelys på huset og vi skal  lave julehygge med venner og så skal vi da helt sikkert nå at ses med ALLE familiemedlemmer i juledagene (på trods af vores datter har fødselsdag d.22, så vi jo faktisk ses to dage før det går rigtig løs!!!)


 

I sidste uge stod jeg torsdag aften og lavede kagedej til to slags småkager, så jeg kunne bage med børnene lørdag, for der skal da være hjemmebagte småkager 1. Søndag i advent!!

Og jeg havde næsten stress over at adventskransen ikke var klar da vi stod op søndag morgen, men at vi først skulle til at lave den!!

 

ARRMEN altså!! Så slap da af!!

 

Men som sagt! Jeg elsker julen! Jeg synes virkelig december er en dejlig måned. Og jeg synes det er skønt at have alle de små projekter med børnene.

Vi hyggede os max lørdag med at bage brunkager og honningkager som børnene pyntede til den store guldmedalje.

Og i går formiddags brugte vi 2 timer på at lave adventskrans og juledekorationer.

Det har været en weekend FYLDT med HYGGE! ;)

 

Og i dag da jeg lægger et billede op af min datters juledekoration på facebook slår det mig… At grunden til, at jeg synes december er så hyggelig og dejlig, er fordi den er FYLDT med  NÆRHED! Jeg er SÅ meget tilstede med børnene!

Og jeg synes endda jeg generelt indretter min hverdag, så jeg prioriterer OG NYDER børnene og samværet med dem  højt!
Så hvorfor hulan er det ikke, at jeg laver en masse tilsvarende med børnene årets resterende 11 måneder!!?

Det gør jeg selvfølgelig også en gang i mellem, men ofte bliver det vasketøj , leverpostej og halvhjertet legen med lego…

 

Og helt ærligt… Jeg tror altså ikke, jeg er den eneste.. Lur mig om du som læser dette ikke føler dig bare en lille bitte smule ramt…?

 

Er det derfor, vi har så travlt med at hygge i december??

Fordi det er der, vi bliver vækket fra vores hverdagsrutiner og virkelig er sammen?? 

Der hvor vi virkelig føler NÆRHED! ?

 

Jeg stemmer for juledekorationer og kager HELE ÅRET RUNDT!

 

1 – 2 – 3 – HYG!!

 

 

13. nov. 2014

Hurra for mig! og Hurra for min far! 

 

Jeg havde fødselsdag i søndags og min far havde fødselsdag i går. 

 

Jeg elsker at have fødselsdag!              

 

Ikke på samme måde, som da jeg var barn, hvor jeg ikke kunne falde i søvn aftenen før af bare spænding, men simpelthen blev nødt til at stå op og kigge ind af nøglehullet til stuen og holde øje med at mine forældre dækkede morgen-fødselsdagsbord.

Hvor jeg krydsede hele legetøjskataloget af, fordi jeg bare ønskede mig det hele og hvor jeg gjorde en stor dyd ud af at skrive invitationer, lave bordkort, vælge servietter og svælgede i lykønskninger og fødselsdagssange.

Og hvor jeg hvert år blev vildt frustreret over, at min far d. 10. Nov kunne drille mig med at nu var der et helt år til jeg havde fødselsdag, men der var kun 2 dage til hans!

 

I dag elsker jeg alle lykønskningerne, hilsnerne, fødselsdagssangen, mine børns glæde over at glæde mig med hjemmelavede gaver og planer på mine vegne. Jeg elsker at have en anledning til at samle dem jeg holder af, hygge og grine og sludre. Jeg elsker den ekstra opmærksom. Jeg elsker bare at have fødselsdag!

 

I går ringede jeg selvfølgelig til min far og sagde tillykke med fødselsdagen. De havde haft kaffegæster, -hvor dejligt. ”Ja og mens mor bagte, gjorde jeg rent”… ”Hvor kedeligt at gøre rent på ens fødselsdag” svarede jeg.

”Ja, men Inge, når man når op i min alder, er det ikke noget særligt at have fødselsdag!”

 

Hmmm… tja.. det kan da godt være, at der ikke er den samme spænding over at have fødseldag, som da man var barn… MEN HALLO!! At have fødselsdag er da noget helt særligt!!! Hvad er alternativet???????!!!

 

Hver evig eneste fødselsdag er værd at fejre.

Hver evig eneste gang vi bliver et år ældre, bør vi da stå med armene begejstret i vejret!

 

Hey! Endnu et år på kontoen! Fedt!

 

Og ja, så kan det godt være, at det forgangne år nogle gange har været hårdt – men igen … Hvad er alternativet??!!

 

Lad vores fødselsdag være en hyldest til livet! Hurra for os! Hurra for livet! Længe leve livet!

 

(Og hurra for min blog, der på denne dag er blevet født! :)
Jeg er ikke helt sikker på bloggens form… Den ender nok med at komme omkring mange emner, men jeg kan love at fælles for dem alle, er at jeg føler, jeg har noget at dele, noget som andre måske kan bruge til noget… Det kan være tanker, noget fagligt eller noget helt tredje. God fornøjelse :) )