Hvad er Body SDS?

Body SDS er en unik behandling,
der både behandler og forebygger

Body SDS er en unik dansk behandlingsform, som blev grundlagt af Ole Kaare Føli og hans søn Andrew E. E. Mogensen.

Body SDS er en helhedsorienteret behandling, der altid tager det fysiske, det mentale og det psykiske i betragtning. Behandlingen tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, og hvad jeg kan mærke i din krop.

Teknikkerne bygger på en kombination af massage med pulserende bevægelser, ledbevægelser, åndedrætsteknikker og samtale.

I Body SDS behandlingen er der fokus på at stimulere kredsløbet og skabe gennemstrømning i kroppen. Herved bliver det lettere at løsne spændinger i musklerne, inflammationer og hævelser i sener og led.

Særligt de pulserende teknikker gennem hele behandlingen aktiverer lymfesystemet, der hjælper kroppen med at rense ud både fysisk og psykisk.

Folk kommer af mange årsager, hyppige problemstillinger er:

Body Performance | Body SDS behandling I Inge Bunde Olin

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om Body SDS behandlingen

Hvor lang tid tager en behandling?

Sæt en time af. En behandling tager 45-50 min inkl. indledende samtale. 

Skal jeg have noget med?

Nej, du behøver ikke tage noget med.

Kan jeg beholde mit tøj på under behandlingen?

Ja, sørg for at have blødt tøj på, så kan du sagtens beholde det på.

Behandler du børn?

Jeg behandler børn fra 3 år. Til yngre børn anbefaler jeg Freja Klinik

Kan jeg få tilskud til behandling?

Nogle sundhedsforsikringer yder tilskud til Body SDS behandling. Det kræver blot, at behandleren er Registreret Alternativ Behandler, det er jeg. Kontakt din sundhedsforsikring for at høre nærmere.

Jeg har hørt, at man græder, og at det gør ondt, er det rigtigt?

Det er vidt forskelligt fra person til person, men også fra gang til gang, hvordan folk reagerer på en Body SDS behandling.

Det kan være alt fra afslappethed til gråd, til summen, rysten, sitren, frysen, hedeture, vrede, latter, irritation, frustration, krampen – alle reaktioner er helt naturlige.

Min fornemste opgave er at få dig til at føle dig tryg på min briks, så din krop kan slippe det, den skal slippe.

Knækker du nakke og ryg?

Nej, jeg manipulerer ikke. Jeg behandler kun inden for dine leds frie bevægelighed.

Under behandlingen kan der forekomme ledbevægelser, som ikke kan sammenlignes med almindelige manipulationsteknikker.

Bløddelsbehandling er en helt central del i Body SDS-behandlingen, der har udviklet en lang række manuelle teknikker til blødgøring af vævsstrukturerne omkring led og til afbalancering af spændingsasymmetrier i bevægeapparatet.

Læs uddybende her.

Hvor mange behandlinger skal jeg regne med?

Det er meget forskelligt fra person til person. Det afhænger af den problemstilling, du kommer med. Nogle kan nøjes med en enkel gang, mens andre har brug for et længere terapiforløb. Det tager vi en snak om i forbindelse med din første behandling.

Må jeg tage på arbejde/til træning efter behandling?

Ja, du må gerne tage på arbejde efter behandling. Dog skal du være opmærksom på, at kroppen stadig arbejder, selvom du har rejst dig fra briksen. Så jeg anbefaler altid, at man forsøger at tage den med ro efter behandling.

Det er måske ikke lige den dag, du skal træne hårdt, men i stedet gå en stille tur.

Må min kæreste gå med ind til behandlingen?

Det bestemmer du helt selv. Dog anbefaler jeg, at du og jeg er alene, når du får behandling. Det er en essentiel del af Body SDS, at man lærer ikke at undertrykke sine følelser og lade dem ophobe sig i kroppen. Er man ikke alene, kan man måske have tendens til (fortsat) at holde ting inde.

Kan Body SDS hjælpe mig med mine rygproblemer?

Ifølge en undersøgelse, Body SDS foretog i 2010, oplever 90 % af dem, der har fået en Body SDS behandling mod rygproblemer, en forbedring efter kort tid.

Det være sig hold i ryggen, ”kontorryg”, diskusprolaps, skoliose, scheuermann og andre rygskader.

Kan Body SDS hjælpe på min gigt?

Jeg har både erfaring med slidgigt og leddegigt.

Jeg kan ikke genskabe brusken, der er slidt væk ved slidgigt. Men både ved slidgigt og leddegigt kan jeg hjælpe med gennemstrømning og forbedre bevægeligheden i leddene.