Om Inge

Mit navn er Inge Bunde Olin

Jeg er Autoriseret Body SDS Behandler, uddannet Body SDS Terapeut i 2010 og underviser på Body SDS Uddannelsen siden 2017.

Jeg tror på, at vi ved at lytte til, acceptere og reagere på vores krops signaler kommer i balance og bliver mere helstøbte mennesker.

Jeg forundres, fascineres, imponeres gang på gang over, hvad vores krop faktisk kan. Derfor keder jeg mig aldrig!

Body Performance | Body SDS behandling I Inge Bunde Olin
Body Performance | Body SDS behandling I Inge Bunde Olin

Jeg forfulgte min drøm

En klient sagde en gang til mig; ”Du må være træt af at høre på mig. Det er garanteret det samme, du hører folk fortælle igen og igen”.

Mit svar til ham var nej! Jeg bliver aldrig træt af at høre folk fortælle. Ingen krop er ens. Intet sind er ens. Ethvert menneske er unikt og dermed fantastisk at arbejde med.

Min vej til Body SDS startede indirekte, da jeg blev student i 1998. Flere opfordrede mig dengang til at blive fysioterapeut, men det var i hvert fald ikke noget for mig, mente jeg! De så åbenbart nogle evner hos mig, jeg ikke selv havde set.

Inden min ankomst til Body SDS arbejdede jeg i en årrække som rekrutteringskonsulent hos Nokia. Jeg elskede det!

Arbejdet og mødet med mennesker og kunsten at gøre dem trygge i en jobsamtale var nok bl.a. det, der modnede mig til at tage springet til at starte på uddannelsen til Body SDS Terapeut.

Jeg er hver dag taknemmelig for, at jeg besluttede mig for at forfølge min drøm.

Når jeg ikke behandler eller underviser, elsker jeg at tilbringe tid med min familie, og jeg elsker at løbe i naturen. Jeg har deltaget i Hammertrail 50 km i 2014, 2015, 2016 og 2017, hvor det i 2016 og 2017 blev til en 3. plads. Jeg vinterbader, dyrker yoga, spiller padel og styrketræner.

Jeg har tidligere undervist i funktionel træning hos Heididehn.dk i Jyllinge.

 

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik